|
CONDOR ENTREPRISE
PRODUKTER
LØSNINGER
|
|
|

|
|
|
|
|


 |
|
EPOXY
Listen over epoxys egenskaber og anvendeligheder er uendelig lang.
Epoxy skal egentlig ses som et begreb frem for ét produkt.
Epoxy kan være meget hårdt, utroligt flexibelt, vandopløseligt
eller fyldt med opløsningsmidler, dampdiffusionsåben
eller helt tæt og kemikalieresistent. Samlet for epoxy er
at det er en hærdeplast, som består af en hærder
og en base.
Ved en præcis kortlægning af brug og belastning af et
gulv vil det således være muligt at anvende den helt
rigtige epoxytype.
I opholdsrum, kældergange eller let trafik på et lager
er vandepoxy utrolig anvendelig. Tykkelsen på et vandepoxygulv
er som regel 0,2 mm. Er kravet en pæn og rengøringsvenlig
overflade, der kan holde til let trafik i en del år er vandepoxy
lige sagen. Vandepoxy er et produkt, der males på gulvet.
Samme metode kan anvendes med en opløsningsmiddelfri epoxy.
Dette lag giver en tykkelse på typisk 0,5 mm. Denne gulvtype
er velegnet til de fleste sammenhænge, kravet er et plant
undergulv
Ved tungere belastninger vælges en epoxybelægning. Tykkelsen
på en epoxybelægning er typisk 2-3 mm, men kan selvfølgelig
øges hvis belægningen eksempelvis skal være trykudjævnende.
En belægning leveres enten glat eller skridsikker. Skridsikkerheden
skabes ved at udføre et lag, der afdrysses med kvartssand
eller bauxit. Størrelsen på sandkornene og laget, der
påføres ovenpå, bestemmer graden af skridsikkerheden.
Fugefri epoxygulvbelægninger er belægninger, hvor der
ikke er bløde fuger i dilatationer og støbeskelsrevner. De fugefri gulve skabes
ved at dilatationer og andre revner skæres op og fyldes med
fleksibel epoxy. Epoxyfugen er tilpas blød til at optage
bevægelserne i underlaget og tilpas hård til ikke at
blive trykket sammen ved hjulbelastning samt ikke forårsager
revner i den færdige belægning
Epoxy er et ideelt materiale, når der tales om kemikalieresistens.
Generelt er epoxy resistent over for hovedparten af de kemikalier,
der normalt anvendes i en produktion. Ved helt specielle kemiske
belastninger kan der fremskaffes epoxyer med specifikke egenskaber
til den enkelte kemiske belastning.
Epoxy anvendes i antistatiske og ESD gulve. Efter grundbehandling
og primning af gulvet placeres nogle kontaktpunkter, der har kontakt
med en god jordforbindelse. Som ledende lag udføres et carbonlag.
Ovenpå lægges en selvnivellerende epoxybelægning,
hvori der er carbonfibre. Resultatet er et gulv, hvor al statisk
elektricitet er fjernet. Disse gulvtyper leveres i mange farver,
er revneoverbyggende, og med god kemikalieresistens. Det kan selvfølgelig
vælges om det skal være et glat eller skridsikkert gulv.
|
|
|
|